MannequinPis

De fleste af mine veninder er i nagelfaste forhold. Flere af dem er gravide. Med tvillinger. Jeg er selv nyslået single. På den forslåede måde. Det er ikke noget, jeg selv har valgt. Jeg har ikke lyst til at være alene. Jeg har slet ikke lyst til at møde en mand.

Men jeg har lyst til at møde nogen. Så tager i byen med mine smukkeste kollegaer og min nedringede bluse. Der er fri fredagsbar på Heidis. Jeg bestiller tre triple whiskeysjusser og deler med en enkelt soldat, jeg lige har mødt. Han siger jeg har smukke øjne, imens han stirrer på mine bryster. Han spørger efter mit telefonnummer, og jeg siger, jeg skal tisse. Igen.

Har du besøgt Heidis Bierbar i København? Så ved du, at stedet blot er velsignet med et enkelt lille toilet og at køen dertil er altid længere end Billetlugens var, da Robbie-billetterne blev sat til salg. Har efterhånden drukket en del. Men jeg er klar som vodka. Skal bare tisse hele tiden. Er er en rigtig Mannequin Pis, og har allerede besøgt det lille bitte hus fem gange. Du og jeg må have foretaget dødspisset samtidigt, og derfor har vi en parallel urincyklus. Jeg bemærker, du står lige foran mig i køen hver gang, tissetrangen melder sig.

En anden fyr i køen foreslår, vi går ud på toilettet sammen, så han kan indrullere mig (Det siger han altså!). Han er også vældigt interesseret i de dejlige bryster – selvom det er øjnene han giver et kompliment. Hans hånd rækker grådigt ud efter dem.

”Hun skal med mig!” Siger du højt, inden du hiver mig indenfor. Inden du smækker toiletdøren. Inden du smækker røven i toiletsædet.

Så står vi der. Eller jeg står og du sidder ned. Imponeret kommenterer jeg den mængde gylden væske, du afleverer i kummen. Du er smuk. Har rødt hår som Ebbe Langberg. Men du er faktisk ikke helt min type med de der piercinger. Alligevel kan jeg ikke lade være med at spørge efter dit telefonnummer. Til min store overraskelse afleverer du det smilende til mig.

”Hvem er du spirreVIP?” spørger du bagefter. ”Jeg er klistermærkelig med klæbehjerte,” hvisker jeg og åbner døren.

Fyren står der stadig. Han spørger, hvorfor det tog så lang tid. Jeg vifter med sedlen med telefonnummeret omkring hans næse. Han ser tøsefornærmet og misundelig ud og kaster endnu et blik på mine rødmende bryster.

Jeg sender en drink over til dig. Jeg sender én til. Du smiler og ler igen. Dine veninder ser skeptisk vurderende på mig. Jeg håber, det skal være dig og mig senere, men tager min jakke og forsvinder ud i nattemørket – Knækker mig i en skraldespand på Hovedbanegården. Kan ikke sove, da jeg kommer hjem. Jeg er en lysvågen drømmer.

Søndag aften, da jeg endelig tager mig sammen til at skrive en SMS til dig, er jeg stadig lidt beruset. ”Hej. Det er mig fra Heidis’. Jeg tænker på dig. Har du lyst til at ses igen?” Ventetiden er nervepirrende. Jeg føler mig blottet. Er jeg parat til det her?

Ti minutter senere bipper min telefon. Du inviterer mig tilbage til gerningsstedet.

Inden vi mødes har jeg købt nyt tøj. Du køber en hvid rose til mig fra en romansk tiggerinde. Uden tilløb spørger jeg: ”Vil du rejse med mig til Spanien?”  Du siger ”ja” og knuger min hånd.

I det øjeblik ved jeg, at du er den bedste veninde, jeg nogensinde har scoret.