Min Lillebror

Kikker på ham gennem mørket. Han er gået kold med jetlag, og der går fjorten timer, inden han åbner de mormorblå øjne igen. Han har været på Havet i tre måneder, og er kommet hjem med voksendom i øjnene. Har fået skæg og insisterer på, at der skal kaffe i kruset. Jeg drikker selv chokolade, imens han viser mig hundrede billeder taget ned igennem Suezkanalen. Små skift i farvenuancer er det eneste der indikerer, at det ikke er stilstand han har rejst igennem.

Han har barberet issen skævt. Hovedbunden er solbrændt og lidt bulet. Jeg synes, han er pænere med længere hår. Når han vågner, så vil jeg spørge om, hvad han skal bruge al den tid på, som han normalt bruger med sit glattejern foran spejlet. Jeg vil foreslå ham at læse bøger og han vil grine af mig og sige noget med, at han hellere vil se på dumme damer. Der er gerne en sammenhæng imellem skostørrelse og IQ minus hundrede på hans kærester. De har alle sammen haft store fødder.

Jeg har lyst til at sove her på gulvet, så jeg kan høre, hvis han holder op med at trække vejret. Hvornår skal man holde op med at frygte vuggedøden?

Han har kun nået at få halvdelen af tøjet af. Dynen dækker kvart. Jeg kan se, at han har fået hår på brystet. Eller måske er det først nu, han føler, han kan gro sammen med en voksen krop.

Tænker på dengang vi begge to var små og delte værelse. Delte tanken om, at bilernes lyskegler igennem ruden var ufoer. Lige nu er gadelygten et stjerneskud, der er stoppet op udenfor vinduet for også at kikke til ham.